Gribvand Spildevand - Nyhedsbrev september 2019

Nyt renseanlæg undervejs i Gilleleje

Et stort anlægsarbejde er i gang i Gilleleje, hvor vi i samarbejde med entreprenørfirmaet VAM er ved at etablere et nyt renseanlæg bestående af to ens tanksæt.

”Det nye renseanlæg bliver dobbelt så stort som det nuværende – og så bliver det helt nyt. Vi er på stående fod ved at bygge et renseanlæg ved siden af det eksisterende, og når det står færdigt, river vi det gamle anlæg ned og bygger endnu en tank magen til den, vi nu er ved at etablere,” fortæller projektleder i VAM Søren Rasmussen.

Foreløbig kan man se et 7 meter dybt hul på byggegrunden, som er ved at blive gjort klar til etableringen af risle- og sandfang. Desuden er der et endnu større hul uden nogen form for installation, hvor den første tank skal placeres.

Den første tank bliver stillet op inden jul i år og kommer i drift i løbet af foråret 2020, mens tank nummer to forventes færdig senere i 2020. Det nye renseanlæg sættes i drift primo 2021.

Når anlægget står klar, kan det håndtere langt mere spildevand end det nuværende anlæg. Det betyder, at vi kan lukke en række mindre og utidssvarende anlæg – i første omgang Dronningmølle, Smidstrup, Tisvilde, Vejby og Stokkebro. Det ser vores driftsleder Finn Tom Sørensen frem til:

”Jeg glæder mig meget, til anlægget står færdigt, for det betyder, at vi kan lukke de små utidssvarende rensningsanlæg, som simpelthen er for besværlige at drive og for dyre i drift. Vi får en hel anden økonomi på det nye anlæg, fordi vi kan rense meget mere vand på et enkelt sted. Jeg har en klar forventning om, at spildevandsrensningen bliver væsentlig billigere – og mere effektiv.”

Finn Tom Sørensen kan også glæde sig over, at det bliver langt nemmere at overvåge spildevandsrensningen. Hovednerven i anlægget er nemlig et overvågningssystem, som betyder, at han via sin mobiltelefon kan holde øje med, om anlægget virker som det skal. Og han kan oven i købet sidde og justere på renseprocesser mv. vha. sin telefon.

Samtidig vil det rensede spildevand have en bedre kvalitet end det, der i dag udledes fra de små renseanlæg. Årsagen er, at flere af de små renseanlæg i dag har ret lempelige tilladelser til udledning af spildevand. Disse tilladelser bortfalder med nedlægningen af renseanlæggene, og dermed reduceres den samlede udledning af forurening med spildevandet.

”Vores børn og børnebørn skal gerne kunne mærke, at vi kommer til at rense spildevandet væsentligt bedre, så der kommer færre alger i Kattegat og Arresø. Det nye anlæg betyder simpelthen, at vandet renses bedre, og at vi dermed passer bedre på naturen,” fortæller Finn Tom Sørensen.

På billedet kan man se en oversigt over anlægget og følge spildevandets vej. Med sort er markeret de dele af anlægget, der pt. er under opbygning:

I første omgang vil spildevandet passere gennem et indløbsbygværk med riste og sandfang. I ristene bliver toiletpapir, klude medvidere fjernet. Derfra løber spildevandet videre ud i sandfanget, hvor fedtet fra spildevandet bliver skummet fra og sandet går til bunds. Herefter løber vandet videre til procestankene. Mellem procestankene er en biotank, hvor spildevandet klares og slammet føres tilbage til procestanken. Når vandet er håndteret i efterklaringstankene, løber det videre til et iltningsbygværk, hvor vandet bliver iltet, inden det bliver pumpet i en havledning og ført ud i Kattegat.


Store regnskyl den 8. og 10. august

 

Det gik nok ikke manges næse forbi, at Gribskov Kommune fik ekstremt meget vand både den 8. og 10. august. På kortet kan man se, at der flere steder i kommunen kom så meget regn, at det ifølge statistikkerne kun optræder hvert 75. år. Ved Dronningmølle blev der endog registreret en nedbørshændelse, som statistisk kun vil optræde med 500 års mellemrum.

De store regnmængder betød travlhed hos os, ligesom flere borgere fik vand i kælderen.

”Den 8. fik vi en forsmag i Gilleleje med oversvømmet torv, og den 10. fik vi hvad der statistisk svarer til en 75-års regn. Det betød, at alle spildevandsledninger blev skyllet igennem, så alt det sand, sten og grus, der lå i ledningerne, blev skyllet med rundt til pumperne og renseanlæggene. Der gik 14 dage, før vi var færdige med at rydde op. I 14 dage havde vi slamsugere beskæftiget med at suge pumpestationer og sandfang på renseanlæg rene, spule bassiner etc.,” fortæller driftsleder Finn Tom Sørensen.

Mange borgere tror fejlagtigt, at det er Gribvand Spildevands ansvar, hvis de får vand i kælderen pga. overløb fra kloakken. Men det er borgernes eget ansvar, og ofte kan oversvømmelsesrisikoen reduceres med relativt få tiltag:

”Få en autoriseret kloakmester til at gennemgå dit kloaksystem. Som regel kan kælderoversvømmelser forhindres ved, at der installeres et højtvandslukke eller en pumpe i en pumpebrønd, så vandet ikke kan stige op i kælderen,” forklarer Finn Tom Sørensen.

Du kan læse mere om vand i kælderen, og hvordan du forebygger og håndterer det her.

Finn Tom Sørensen vil i den sammenhæng også gerne slå et slag for bedre toiletvaner.

”Det er dagligdag hos os, at vi renser pumper, fordi de er fulde af alt fra gulvklude over engangsklude til vatpinde. Folk tænker ikke over, hvad der sker, når de skyller en stor gulvklud ud i toilettet – for dem er det bare væk. Men for os giver det en masse problemer, fordi kludene sætter sig fast i pumperne, så de til sidst stopper og ikke kan køre mere. Og hvis en pumpe ikke fungerer, giver det risiko for oversvømmelse, når det begynder at regne,” fortæller han og fortsætter:

”Du drømmer ikke om, hvad folk kan finde på at stoppe i deres afløb. I Helsinge kører jeg to trillebøre fulde af vatpinde væk hver 14. dag, og i forbindelse med det sidste regnvejr pillede jeg vandlåsen fra et afløb ud af en pumpe. Det resulterede i seks timers overarbejde hos os. Folk skal simpelthen lære, at der kun må stoppes tre ting i toilettet: toiletpapir samt dine egne efterladenskaber i form af tis og afføring.”

 Du kan læse mere om, hvad du må putte i toilettet her.


Uvedkommende vand

Store regnskyl, som vi oplevede den 8. og 10. august, minder os om, hvor vigtigt det er at minimere mængden af uvedkommende vand i vores spildevandsledninger. Vi oplever blandt andet uvedkommende vand i nogle boligområder, der kun er kloakeret for spildevand, og foreløbige undersøgelser viser, at årsagen blandt andet er, at omkring 10 % af ejendommene har fejlagtigt tilsluttet regnvandsledninger til spildevandssystemet.

På kortet kan man se de områder i Stokkebro, vi foreløbig har undersøgt, samt hvor vi i den kommende tid vil sætte ind.

”Stokkebro er et stort indsatsområde for os, fordi renseanlægget her skal nedlægges indenfor de kommende år. For at det kan ske, er det vigtigt at få nedbragt mængden af uvedkommende vand i området. Igennem det seneste års tid har vi undersøgt 1091 ejendomme i Stokkebro, hvor de 112 fejlagtigt har koblet tagvand på spildevandskloakken. I løbet af den kommende måneds tid vil de pågældende grundejere blive orienteret herom,” fortæller ingeniør i anlægsafdelingen Peter Steen Hansen.

Et nyt planlægningsværktøj kaldet QGIS gør det nemmere for os at få overblik over, hvor der er store mængder uvedkommende vand, og hvor langt vi er med indsatsen.

”Ved hjælp af QGIS kan vi indsnævre, hvilke områder der især er påvirket af uvedkommende vand. Områderne identificeres på baggrund af oplysninger fra vandværkerne om, hvor meget vand der er solgt i et område. Mængden sammenligner vi med målinger af spildevandsflow for samme område. Hvis der bliver sendt mere spildevand retur, end der bliver solgt af drikkevand i et område, er det et potentielt indsatsområde for os,” forklarer vores anlægsleder Thomas Jakobsen.

Problemet med store mængder uvedkommende vand er, at spildevandskloakkerne kun er dimensionerede til at håndtere, hvad der svarer til den mængde drikkevand, vandværkerne sælger samt en vis mængde uvedkommende vand. Hvis der kommer meget større mængder vand retur, giver det store problemer.

”Så hvis du kun er kloakeret for spildevand, men alligevel har koblet regnvand til din kloakledning, hjælper du både dig selv, naturen og dine naboer, når du udbedrer fejlen. Det betyder nemlig både, at du er med til at mindske forurening af sårbare vandløb, og at du samtidig er med til at mindske risikoen for, at du eller din nabo får vand i kælderen,” forklarer Thomas Jakobsen.

Vil du vide mere om vores undersøgelser vedrørende uvedkommende vand, kan du læse videre her. Er du i tvivl om, hvilken kloakeringsform der er på din ejendom, kan du finde oplysningerne i BBR eller på www.gribskov.dk.

Med venlig hilsen
GribVand Spildevand

Gribvand Spildevand A/S  •  Holtvej 18C  •  3230 Græsted  •  Kundeservice@gribvand.dk  •  Telefon 48 40 41 00