Gribvand passer på vandet i Gribskov Kommune

 

 

Driftsproblemer

I tilfælde af driftsproblemer, som kan skyldes et problem i den offentlig kloak.
Det kan være for eksempel være:

  • Fortov eller vejen som sætter sig
  • Der er rotter i området
  • Du kan måske ikke trække ud i toilettet, fordi kloakrøret er stoppet
  • Der kommer spildevand ind i din kælder op af gulvafløb
  • Andet

Kan du ringe på vores hovednummer: 48 40 41 00 og tryk 4 eller udenfor vores normale arbejdstid tryk 1

Gribvand A/S tager sig af forstoppelser og kloakproblemer i de offentlige kloakker. Den enkelte grundejer skal tage sig af drift og vedligehold af privat kloak (typisk kloak på egen grund). Spuling eller andet arbejde på kommunens kloakker skal rekvireres af Gribvand A/S. Man må ikke selv rekvirere arbejde udført på kommunens kloakker og man kan ikke forvente at Gribvand A/S betaler for eventuelt kloakarbejde, som ikke på forhånd er aftalt.

Er det min eller den offentlige kloakledning der er stoppet?

Du kan kontroller hvor ledningen er stoppet, hvis du har en skelbrønd (en brønd i din have). Hvis du har flere brønde, skal du kikke i den, som er nærmest vejen. Er brønden tom er den stoppede kloakledning inde på din egen grund, og Gribvand kan ikke hjæpe dig med at få kloakken til at fungere. Er der der imod vand i brønden, tyder det på at der er et stop i den offentlige kloak.

Hvad er uvedkommende vand?

Uvedkommende vand er blandt andet:

  • Indsivende grundvand på grund af utætte kloakker
  • Regnvand der fejlagtigt er tilsluttet spildevandskloakken
  • Drænvand tilsluttet spildevandssystemer

Uvedkommende vand giver problemer på to måder. Dels øger det forureningen af vores vandløb, fordi kloaknettet ikke er gearet til at håndtere så meget vand, og spildevandet derfor vil løbe ovenud af kloakkerne. Dels øger det omkostningerne på renseanlægget, da de store vandmængder er dyre at rense og pumpe og skaber problemer i kloaksystemet andre steder. Derfor arbejder Gribvand Spildevand A/S på at nedbringe mængden af uvedkommende vand.

Copyright og rettigheder © 2014    Disclaimer    Cookie-politik

www.gribvand.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.gribvand.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.gribvand.dk her --