Rotter
Hvis du ser en rotte eller tegn på rotter, skal du kontakte Gribskov Kommunes skadedyrsbekæmper Rentokil på tlf. 70103312 eller via dette link. Der er åbent mandag til torsdag kl. 8 - 16 og fredag kl. 8 - 15.30. Udenfor normal åbningstid kan Rentokil kontaktes på vagttelefon 70103312.
Kommunen har kontrakt med Rentokil om den praktiske del af rottebekæmpelsen. Firmaet besøger ejendommen for at finde årsagen til rotteproblemet og lægger gift ud eller sætter fælder op, hvis det vurderes, at det kan fjerne rotterne.
Hvis der ved besøget konstateres brud eller andre fejl og mangler ved det private kloaksystem, bliver grundejeren pålagt at reparere kloakken.
Kommunen har pligt til at sørge for, at der foretages en effektiv bekæmpelse af rotter. Kommunens skadedyrsbekæmper bekæmper med jævne mellemrum rotter ved at sætte giftblokke ud i de offentlige kloakker. To gange om året gennemføres rotteundersøgelse af samtlige ejendomme i landzone. Grundejeren skal sikre og renholde sin ejendom, så rotters levemulighed begrænses mest muligt.
Du kan få flere oplysninger om skadedyrsbekæmpelse af rotter på Miljøstyrelsens hjemmeside og hos Statens Skadedyrslaboratorium