Gribvand passer på vandet i Gribskov Kommune

 

 

Til kamp mod rotterne

 

Gribskov Kommune og Gribvand startede i slutningen af 2017 Danmarkshistoriens største rottejagt i kloakkerne, i samarbejde med Anticimex Innovation Center. 

I marts 2019 var alle projektets 1000 intelligente rottefælder sat i kloakkerne og de har siden da arbejdet i en stor del af kloaksystemet i Gribskov Kommune. Indtil nu har fælderne samlet set skudt 61.000 gange siden de første fælder blev sat ned i slutningen af 2017.

Der er indtil videre blevet bekæmpet i 60 forskellige indsatsområder i Helsinge, Ramløse, Annisse, Græsted, Gilleleje, Munkerup, Hulerup, Dronningmølle, Esbønderup, Smidstrup og Villingebæk. Ca. 30 af disse områder er afsluttede områder, hvor selve hovedbekæmpelsen er afsluttet og der kun står yderfælder tilbage for at skærme området af.  I de 30 andre områder er der stadig aktiv bekæmpelse i gang.

Hver gang et område afsluttes tages alle fælderne i det pågældende område op af kloakken (bortset fra de udvalgte yderfælder), fælderne afvaskes og serviceres, før de nedsættes i et nyt indsatsområde.

Projektgruppen bestående af medarbejdere fra både Gribskov Kommune, Gribvand samt Anticimex Innovation Center forsøger hele tiden at blive klogere på bekæmpelsesprocessens forskellige faser og på hvilke faktorer der påvirker bekæmpelsen i indsatsområderne. I den forbindelse arbejdes der løbende med forskellige bekæmpelsesstrategier, blandt andet i forhold til varighed af bekæmpelsen i et givent område, afgrænsning af bekæmpelsesområder mv.    

I byerne lever størtedelen af rotterne i kloaksystemet, hvor der er mad, vand og sikkerhed. Et enkelt rotte par kan under gunstige forhold blive til mere en 800 rotter på kun ét år. Antallet af rotter er steget stærkt de seneste år både i Gribskov og resten af landets kommuner.

- Evaluering 2020

- Kommune er gået rotte- amok: Har dræbt 18.000 med spyd

- Gribskov har stor succes med at udrydde rotter

- Gribvand går til krig mod rotterne

- Gribskovs store kamp mod rotterne er i fuld gang  (Artikel i Ugeposten)

- Rottejagt artikel i Danva

Hvad er uvedkommende vand?

Uvedkommende vand er blandt andet:

  • Indsivende grundvand på grund af utætte kloakker
  • Regnvand der fejlagtigt er tilsluttet spildevandskloakken
  • Drænvand tilsluttet spildevandssystemer

Uvedkommende vand giver problemer på to måder. Dels øger det forureningen af vores vandløb, fordi kloaknettet ikke er gearet til at håndtere så meget vand, og spildevandet derfor vil løbe ovenud af kloakkerne. Dels øger det omkostningerne på renseanlægget, da de store vandmængder er dyre at rense og pumpe og skaber problemer i kloaksystemet andre steder. Derfor arbejder Gribvand Spildevand A/S på at nedbringe mængden af uvedkommende vand.

Copyright og rettigheder © 2014    Disclaimer    Cookie-politik

www.gribvand.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.gribvand.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.gribvand.dk her --