Kundeservice lukker kl. 12 den 18. maj

 

Græsted Renseanlæg bliver ombygget til pumpestation 


Endnu en hurdle er nået i moderniseringen af spildevandsrensningen i Gribskov Kommune. Onsdag den 16. marts 2022 fik vi leveret en stor pumpestation til Græsted Renseanlæg, og så snart den er nedgravet og tilkoblet en trykledning, bliver spildevandet fra Græsted ført ind til Gilleleje Renseanlæg, som fremover skal håndtere rensningen.

 

Stor pumpestation

For at kunne pumpe al spildevandet fra Græsted ind til Gilleleje er der brug for en stor pumpestation. Den bliver udstyret med to pumper, som hver især kan pumpe 50 ltr. spildevand pr sekund svarende til 180 m3/t til Gilleleje Renseanlæg. 


Sådan ser de store pumpebrønde ud, inden de bliver nedgravet.

Den samlede pumpestation får en udvendig diameter på 2.86 m, en udvendig længde på 5.66 m. og en indvendig dybde på 5.1 m. Det er således et pænt stort hul med grundvandssænkning, der skal graves, for at få pumpestationen ned i den rigtige dybde.

2 renseanlæg klarer al spildevandet fra 2023

Græsted pumpestation forventes færdig i juni 2022, og så er vi et skridt nærmere mod at få nedlagt alle de små og utidssvarende renseanlæg i kommunen. Allerede i 2020 blev Smidstrup Renseanlæg nedlagt, og frem mod sommeren står renseanlæggene i Vejby, Tisvilde og Udsholt for tur. Anlægget i Rågemark bliver først nedlagt i 2023.

Når anlægget i Rågemark er nedlagt, bliver al kommunens spildevand renset på vores store, moderne renseanlæg i Gilleleje og Helsinge – til stor gavn for miljøet. 

 

 

Hvad er uvedkommende vand?

Uvedkommende vand er blandt andet:

  • Indsivende grundvand på grund af utætte kloakker
  • Regnvand der fejlagtigt er tilsluttet spildevandskloakken
  • Drænvand tilsluttet spildevandssystemer

Uvedkommende vand giver problemer på to måder. Dels øger det forureningen af vores vandløb, fordi kloaknettet ikke er gearet til at håndtere så meget vand, og spildevandet derfor vil løbe ovenud af kloakkerne. Dels øger det omkostningerne på renseanlægget, da de store vandmængder er dyre at rense og pumpe og skaber problemer i kloaksystemet andre steder. Derfor arbejder Gribvand Spildevand A/S på at nedbringe mængden af uvedkommende vand.

Copyright og rettigheder © 2014    Disclaimer    Cookie-politik

www.gribvand.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.gribvand.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.gribvand.dk her --