Gribskov Forsyning - din vej til et renere Gribskov

 

Renseanlæg

Gribskov Spildvand A/S´s renseanlæg

Her kan du læse fakta om renseanlæggene og se de gældende udledningstilladelser. Her findes også en beskrivelse af, hvad der sker på renseanlægget og rensningens forskellige processer.

Gribvand Spildevands renseanlæg - Se kortet i større størrelse

Tisvilde Renseanlæg - Nedlagt
Helsinge Renseanlæg
Stokkebro-Rågemark Renseanlæg
Dronningmølle Renseanlæg - Nedlagt
Smidstrup Renseanlæg - Nedlagt
Gilleleje Renseanlæg
Udsholt Renseanlæg - Nedlagt
Græsted Renseanlæg - Nedlagt
Vejby Renseanlæg - Nedlagt

Spildevandet transporteres til renseanlæggene gennem kloaknettet , som i Gribskov Kommune består af ca. 685 km kloakledning og 220 pumpestationer. I de ældre dele af kloaknettet ledes både spildevand, vand fra husholdninger og regnvand i samme ledning, dette kaldes fælleskloak. I nyere områder har man lavet separat kloakering, det vil sige, at regnvand og husspildevand løber i hver sin ledning. Det betyder, at renseanlæggene modtager langt mindre vand, når regnvandet er pillet fra, og spildevandsstrømmen bliver nemmere at styre.

På renseanlæggene starter processen med en grov-rensning. Det vil sige, at vandet løber gennem en rist, som fjerner papir, plastik og andre faste dele. Dernæst løber vandet til sandfangsbassiner, hvor sand og andet der har passeret risten bundfældes.

Det organiske stof i spildevandet, der hovedsagligt stammer fra toilet og køkken, bliver nu fjernet ved biologisk rensning i såkaldte procestanke. Her tilsætter man bakterier og andre mikroorganismer til vandet, såkaldt aktivt slam. Disse bakterier lever af at æde det organiske stof, kvælstof og fosfor.

For at reducere fosfor i vandet laves ofte en kemisk fældning. Dette gøres ved at tilsætte flere forskellige kemikalier, hvor det vigtigste er aluminiumklorid. Dette går i forbindelse med fosfor til små partikler, der synker ned til bunden og fjernes. Fosfor kommer primært fra brug af vaskepulver.

Efter procestankene ledes vandet til efterklaringstanke, hvor partikler og slam synker til bunds og fjernes. Dette er sidste led i renseprocessen og vandet er nu rent. Inden vandet bliver ledt til det modtagne vandløb eller sø, bliver det iltet på en iltningstrappe eller ved at blæse ilt i vandet.

Iltningstrappe

Alle renseanlæggene overvåges af 2 centrale computere, der løbende opsamler data og registrerer og melder fejl. På laboratoriet analyseres løbende prøver fra hele processen, og resultaterne bruges, så spildevandsrensningen kan følges nøje alle døgnets timer.

Restprodukter fra renseprocessen er slam. Når bakterier og mikroorganismes har optimale levevilkår og løbende "fodres med mad" så formerer de sig hurtigt. Det er derfor nødvendigt løbende at fjerne bakteriemasse fra anlæggene i form af slam.

På de mindre renseanlæg afvandes slammet og sendes til mekanisk afvanding på Højelt aflastningsplads eller til viderebehandling på slammineraliseringsanlægget på Helsinge Renseanlæg. Senere kan slammet genbruges som f.eks. isoleringsmateriale, sandblæsningsmateriale eller som gødning på landbrugsjord.

Inden vandet ledes ud, bliver der også taget prøver, for at kontrollere at det er renset tilstrækkeligt. For hvad og hvor ofte der skal tages prøver fremgår af de enkelte renseanlægs tilladelser, disse kan ses på anlæggenes egne sider herover.

Copyright og rettigheder © 2014    Disclaimer    Cookie-politik

www.gribskovforsyning.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.gribskovforsyning.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.gribvand.dk her --