Kundeservice har lukket den 18/1-19

 

Hvad er en bundfældningstank?

En bundfældningstank er en tank eller brønd, der som regel ligger gravet ned på ejendommen. Andre betegnelser for en bundfældningstank kan være: septiktank, hustank, trixtank, trekammertank eller emscherbrønd. For mindre afløbsanlæg kaldes en sådan tank som regel for bundfældningstank. Bundfældningstanken anvendes til simpel decentral rensning af spildevand på ejendommen, inden det efterfølgende enten udledes til en recipient eller nedsives eller renses yderligere med sandfilter, rodzoneanlæg el. lignende. Recipienten kan være en å, sø eller havet. 

Hvad er formålet med en bundfældningstank?

Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 1999 er formålet med bundfældningstanken at fjerne bundfældelige stoffer og flydestoffer fra spildevandet, før det ledes til videre behandling. Bundfældningen skal udføres så:
 - bundfældeligt slam og flydestoffer tilbageholdes
 - ophvirvling af slam undgås
 - vandtemperaturen efter opblanding ikke overstiger 35°
Det tilbageholdte stof skal forblive i bunden af tanken, og der vil ske en vis nedbrydning af stoffet, indtil tanken tømmes. Det slam, der synker til bunds, går i forrådnelse. Ved rådneprocessen reduceres slammængden en smule.

Hvorfor skal bundfældningstanken tømmes?

Bundfældningstanken kan kun fungere, hvis den tømmes regelmæssigt. Tømmes den ikke regelmæssigt, fyldes tanken med slam, og der er risiko for, at tanken oversvømmes og spildevand og slam siver ud, hvilket kan få store miljømæssige konsekvenser. Tanken skal derfor altid tømmes efter gældende regler – som minimum én gang om året for en helårsbolig. 

Tømning af ældre mindre bundfældningstanke

For at opretholde rensning skal disse tanke tømmes relativt oftere end nye tanke. På side 131 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1999 er angivet vejledende retningslinjer for tømningshyppighed for ældre bundfældningstanke med mindre volumen end tanke, som er godkendt i dag.

Mere om bundfældningstanke

I rapporten "Septiktanke" i serien Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 16 fra 1990 er bundfældningstanke beskrevet nærmere. I rapporten er en historisk gennemgang af krav til udformning, hvad der kan tilsluttes og tømningsfrekvens. Den foreskrevne tømningsfrekvens har siden 1920 været 1 gang årligt. I vejledning nr. 2, 1999, er angivet de eksisterende krav til bundfældningstanke. Det er anført, at bundfældningstanke opbygget efter vejledningen skal tømmes én gang årligt.

 

Hvad er uvedkommende vand?

Uvedkommende vand er blandt andet:

  • Indsivende grundvand på grund af utætte kloakker
  • Regnvand der fejlagtigt er tilsluttet spildevandskloakken
  • Drænvand tilsluttet spildevandssystemer

Uvedkommende vand giver problemer på to måder. Dels øger det forureningen af vores vandløb, fordi kloaknettet ikke er gearet til at håndtere så meget vand, og spildevandet derfor vil løbe ovenud af kloakkerne. Dels øger det omkostningerne på renseanlægget, da de store vandmængder er dyre at rense og pumpe og skaber problemer i kloaksystemet andre steder. Derfor arbejder Gribvand Spildevand A/S på at nedbringe mængden af uvedkommende vand.

Copyright og rettigheder © 2014    Disclaimer    Cookie-politik

www.gribvand.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.gribvand.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.gribvand.dk her --