Gribvand passer på vandet i Gribskov Kommune

 

 

Aktiv indsats mod sommerfuglemyg i Helsinge

Gribvand Spildevand tager løbende prøver og følger væksten af sommerfuglemyggenes larver og pupper i slammineraliseringsanlægget i Helsinge. Men det tager kun få dage, fra myggene lægger æg, til de er på vingerne, og en sommer som i år har givet frygteligt gode vækstbetingelser for sommerfuglemyggene. Tørken i første del af juli, der blev efterfulgt af regn for igen at blive tørlagt, betød, at der kom sommerfuglemyg på naboernes terrasser.

En hurtig indsats har fået myggene under kontrol. Vi har netop taget prøver i slammineraliseringsanlægget, som viser, at antallet af larver og pupper er minimeret væsentligt.



Ny metode til bekæmpelse afsøges

Til bekæmpelse af sommerfuglemyggene har vi brugt det biologiske bekæmpelsesmiddel Gnatol, men vi er efterfølgende blevet gjort opmærksomme på, at den måde, vi bruger midlet på, ikke længere er tilladt uden godkendelse.

Vi har straks stoppet al brug af Gnatol og er pt. på udkig efter gode alternativer. Vi er i dialog med Miljøstyrelsen om alternative midler med en tilsvarende effektivitet, og vi er også i dialog med andre forsyningsselskaber for at høre deres erfaringer.

Giver myggene så dårlige vækstbetingelser som muligt

Vi sidder dog ikke på hænderne, imens vi leder efter nye effektive bekæmpelsesmidler. Vi prøver hele tiden at give myggene så dårlige vækstbetingelser som muligt og forsøger pt. med en ny måde at drive anlægget på.

Vi opdaterer løbende her på siden, når vi har nyt om vores bekæmpelse af sommerfuglemyg.

Hvad er uvedkommende vand?

Uvedkommende vand er blandt andet:

  • Indsivende grundvand på grund af utætte kloakker
  • Regnvand der fejlagtigt er tilsluttet spildevandskloakken
  • Drænvand tilsluttet spildevandssystemer

Uvedkommende vand giver problemer på to måder. Dels øger det forureningen af vores vandløb, fordi kloaknettet ikke er gearet til at håndtere så meget vand, og spildevandet derfor vil løbe ovenud af kloakkerne. Dels øger det omkostningerne på renseanlægget, da de store vandmængder er dyre at rense og pumpe og skaber problemer i kloaksystemet andre steder. Derfor arbejder Gribvand Spildevand A/S på at nedbringe mængden af uvedkommende vand.

Copyright og rettigheder © 2014    Disclaimer    Cookie-politik

www.gribvand.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.gribvand.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.gribvand.dk her --