Onsdag d. 1/5 er administrationens telefoner lukket

 

Genbrugsstationer

Her finder du information om kommunens genbrugsstationer. Længere nede på siden kan du læse om nyeste initiativer for genbrug og genanvendelse på genbrugsstationerne.

Åbningstider i vinterhalvåret (1. oktober - 31. marts)

Alle ugens dage: kl. 9.00 - 17.00, undtagen d. 24., 25., 26. og 31. december samt 01. januar.
Indkørsel lukkes kl. 16:50.

Åbningstider i sommerhalvåret (1. april - 30. september)

Alle ugens dage: kl. 9.00 - 18.00, indkørslen lukkes kl. 17.50.
Stilleperioder, alle dage: 11–12 og 14:30–15:30. Der må dog forventes dage, hvor der er meget travlt hele dagen, især i påskeugen.

BEMÆRK: Vi lukker porten 10 minutter før lukketid. Dette er for at sikre, at alle har forladt pladsen ved lukketid.

For private er der fri adgang til alle genbrugsstationer i Vestforbrændings område for biler med en vægt på højst 3.500 kg. Derudover er du velkommen til også at have en trailer på bilen. Se oversigt over genbrugsstationer hos Vestforbrænding

HUSK: Kun klare sække! 

Du finder en sorteringsvejledning til genbrugsstationerne her

Højelt Genbrugsstation

Bøgebjergvej 84
3230 Græsted
Tlf. 4840 4100
Kort over Højelt Genbrugsstation

Skærød Genbrugsstation

Industrivej 4
3200 Helsinge
Tlf. 4840 4100
Kort over Skærød Genbrugsstation

 

Mere genbrug og genanvendelse på genbrugsstationerne

Mursten: Nu samler vi hele og halve mursten ind til genbrug. Murstenene bliver renset og brugt til nyt byggeri i stedet for at blive knust og bliver til vejfyld. Det sparer CO2

Paller: Vi begynder også snart at indsamle paller til genbrug. Det er både euro-paller (mærket EUR) og alle andre typer paller. Hjælp renovationsmedarbejderne ved at stable pallerne pænt.

Flamingo: På Skærød deltager vi et forsøg med at samle flamingo ind til genanvendelse i stedet for til forbrænding

Plast samt mad- og drikkekartoner: Du kan aflevere mad- og drikkekartoner til genanvendelse på begge vores genbrugsstationer. Kartonerne kan afleveres sammen med plast fra din husholdning, fx plastikbakker, bobleplast, plastikposer og lign. Mad- og drikkekartoner skal som udgangspunkt ikke skylles, inden du sorterer dem til genanvendelse; de skal blot være tømt og gerne skrabet indhold. Yoghurtkartoner skal dog skylles for at få de sidste rester ud.

Du kan også aflevere genanvendeligt affald på Gribskov Forsynings minigenbrugsstationer, se kortet her

 

Byggeaffald:

Mere end 1 ton byggeaffald: Alt bygge- og anlægsaffald fra nedrivninger og renoveringer, hvor der fremkommer mere end 1 ton, skal anmeldes til Gribskov Kommune, inden arbejdet påbegyndes. Læs mere om anmeldelse af bygge- og anlægsaffald her. Efter behandling af anmeldelsen, vender kommunen tilbage med information om, hvorledes affaldet skal bortskaffes.

Eternit: Eternitplader kan indeholde asbest, hvilket er sundhedsfarligt, og de skal derfor være pakket ind i lufttæt plastemballage ved aflevering på genbrugsstationen. Der må maks. afleveres 10 eternitplader pr. projekt. Hvis du har mere end 10 plader, skal de anmeldes til kommunen som byggeaffald.

 

 

Copyright og rettigheder © 2014    Disclaimer    Cookie-politik

www.gribskovforsyning.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.gribskovforsyning.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.gribvand.dk her --